Slank med fuldkorn
Schulstad har i samarbejde med autoriseret klinisk diætist Inger Bols udviklet en plan for kostomlægning med henblik på vægttab, der fokuserer på et øget indhold af fuldkorn i kosten.
Mange danskere har været gennem utallige slankekure og diæter, men er ofte faldet tilbage til de samme gamle vaner og dermed den gamle vægt. Mange er bekymrede for, om vægtstigningen skyldes kulhydrater, men som fremtrædende ernæringseksperter har fastholdt, er kulhydratrige fødevarer som f.eks. brød en vigtig del af en sund kost.
Igennem de seneste fem år er der blevet lanceret en lang række nye slankekure og diæter fra bl.a. udlandet, hvor kulhydrater mere eller mindre har været bandlyst. Atkins-kuren er et eksempel på en af disse diæter, hvor hovedbudskabet er, at kulhydrater skal erstattes af protein og fedt for at opnå et vægttab. Det har betydet, at brød og andre fuldkornsprodukter har været næsten i bandlyst i mange af de nyere vægttabsdiæter. Da kulhydrater traditionelt udgør en stor del af den typiske danske kostsammensætning, kan det imidlertid være svært at efterleve en kur, som adskiller sig kraftigt fra det, man plejer at spise.
Et nyt slankekoncept
Fuldkornsprodukter mætter godt og længe. Det faktum fik klinisk diætist Inger Bols til at udvikle en plan for kostomlægning - "Slank med fuldkorn" - i samarbejde med Lantmännen Schulstad. "Slank med fuldkorn" er en energireduceret kostomlægning, som er rig på fuldkorn. Kostomlægningen vender ikke radikalt om på deltagernes kostvaner og passer dermed bedre ind i en hverdag med familie og arbejde. Da der er tale om en kostomlægning opnået ved hjælp af justeringer af den sædvanlige kost og ikke ved hjælp af en særlig diæt eller kur, som kun følges i vægttabsperioden, er det samtidig nemmere at holde den vægt, man kommer ned på. Det specielle er også, at man kan spise sig mæt og tabe sig samtidig. For mange er det samtidig overraskende, at der er plads til brød og andre kilder til kulhydrater i flere af måltiderne.
Du skal være opmærksom på, at beskrivelsen af ”Slank med fuldkorn” på levebroed.dk er generel og derfor heller ikke omfatter kostplaner med mængder. Hvis du bliver interesseret i at prøve konceptet, kan du kontakt diætist Inger Bols på www.ingerbols.dk og høre nærmere om vejledningen hun giver samt pris.
Hvorfor fuldkorn?
Fuldkornsprodukter, som f.eks. kan være rugbrød, havregryn, mørk knækbrød, müsli, fuldkornspasta samt noget hvedebrød er lavet med mel, hvor hele kornet er malet med. Derfor indgår både kim og alle skaldele. Det giver et højere indhold af en lang række mikronæringsstoffer som f.eks. antioxidanter og mineraler samt et højere fiberindhold end fødevarer lavet af hvidt mel. Udover det højere indhold af mikronæringsstoffer, giver fuldkornsprodukter derfor en mere stabil mæthed.
Konceptet afprøvet
I foråret 2006 afprøvede et hold bestående af 18 personer konceptet ”Slank med fuldkorn” under kyndig vejledning af diætist Inger Bols. Du kan læse mere om konceptet og resultaterne af afprøvningen her.
Gode tips, måltidseksempler og opskrifter
Du kan få nogle gode tips til en kostomlægning her. I måltidseksemplerne indgår der ikke mængder, da disse er individuelle og afhænger af bl.a. din vægt og dit fysiske aktivitetsniveau. Det er derfor vigtigt, at du får vejledning omkring mængderne i de enkelte måltider, hvis du ønsker at prøve konceptet ”Slank med fuldkorn”. Vejledningen kan du få hos en autoriseret diætist - se f.eks. www.ingerbols.dk.