At ændre sine kostvaner er en proces, der tager tid. Det er ikke sikkert, at alle de gode intentioner lykkes på en gang. Men tab ikke modet. Enhver ændring - stor som lille - er et afgørende skridt i den rigtige retning.

fuldkorn hele dagen

3 grundregler

I en fornuftig kostomlægning spiller disse 3 grundregler en vigtig rolle:
Spis hver dag 3 fuldkornsportioner (rugbrød, havregryn/müsli, fuldkornsknækbrød)
Spis hver dag 3 stykker frugt og mindst 300 g grøntsager
Spis hver 3 timer, så du når at fange sulten i opløbet
I kombination med disse 3 grundregler er det vigtigt at vælge mælke- og kødprodukter med lavt fedtindhold. Både for at spare på kalorierne og for at begrænse mængden af det usunde fedt. Til vil det være fint at spise mere fisk - gerne den fede, som giver din krop nødvendige sunde fedtstoffer.
 

fuldkorn til den søde tand

Helt syg efter søde sager - hvad gør jeg?

Trangen til søde sager opstår oftest, når dit blodsukker føles lavt. Spis derfor alle måltider - gerne med 3 timers mellemrum. Springer du et måltid over, er der stor risiko for at du får lavt blodsukker, bliver meget sulten og bliver fristet af slik, kiks og chokolade. Søde sager giver mange kalorier uden at mætte. Du vil derfor hurtigt blive sulten igen. Sørg for at alle måltider indeholder de langsomme kulhydrater.
 
Fordel maden jævnt på dagen, så du får ca. lige meget til de tre hovedmåltider, og den sidste del fordelt på mellemmåltiderne, hvor især eftermiddagsmåltidet er meget vigtigt for at holde dit blodsukker stabilt.

Brug gerne lidt af de sunde fedtstoffer dagligt

Til din frokost kan du f.eks. bruge lidt pesto på brødet i stedet for smør, en sandwich mayonnaise med max. 20 % fedt eller du kan tilsætte lidt af de fede kerner/nødder i en salat (f.eks. græskarkerner, mandler, nødder eller ristede pinjekerner). Savner du fedtstof på brød kan du bruge en minarine. Til frokost smager det også dejligt med moset avocado under pålægget. 
 

Drikkevarer

Drik ca. 2 l om dagen. Gerne vand og danskvand med og uden citrus. I mindre omfang også kaffe og te (i alt max ½ l) samt op til ½ l sodavand-light eller saft-light. Derudover bør du drikke ½ l mager mælk om dagen inkl. evt. mælk i kaffe og te. 

blodsukker

Ved at vælge de rigtige fødevarer holdes blodsukkeret stabilt

Stor saftig bolle som er velegnet til alle dagens måltider