Proteiner
Proteiner er din krops byggesten. De bruges fortrinsvis til at reparere og bygge væv i muskler, organer og kirtler. Protein benyttes også i mindre udstrækning som en energikilde og giver samtidig en god mæthedsfornemmelse. 10 - 20% af den daglige kost skal helst bestå af protein.
Proteinkilder: Kød, fisk, ost, mælk og mælkeprodukter.
Kulhydrater
Kulhydrater har én primær funktion: At tilføre kroppen energi, og sørge for at både kroppen, hjernen og nervesystemet har energi nok til at udføre deres funktioner. 50 – 60% af den daglige kost skal helst bestå af kulhydrat.
Dog findes der 2 typer af kulhydrat:
De hurtige kulhydrater
Mætter kort og giver hjernen og mængden af sukker i blodet et lille kick. De har desuden et lavt fiberindhold. De findes i sukker, slik, chokolade, sodavand, marmelade og lyst brød uden fuldkorn. Du skal være opmærksom på ikke at få for mange af de hurtige kulhydrater, da de ikke giver kroppen den nødvendige energi på lang sigt.
De langsomme kulhydrater
Indeholder en stor mængde kostfibre, der er en god kilde til mæthed og giver maven noget at arbejde med. De langsomme kulhydrater frigiver energien lidt efter lidt og giver derfor kroppen en god energi. De sikrer, at vi er friske og kvikke i hjernen.
Du finder de langsomme kulhydrater i blandt andet i frugt, grove grøntsager, mørke ris og fuldkornspasta samt i fuldkornsbrød.
Fedt
Fedt er energi. Fedt er kroppens mest koncentrerede energikilde: 1 gram fedt indeholder dobbelt så meget energi som 1 gram kulhydrat. Når kroppen har opbrugt energien fra kulhydrater, begynder kroppen at tære på fedtet. Fedt benyttes til at isolere huden, og til at holde huden og håret i orden. Fedt opløser også de vigtige A, D, E og K vitaminer og transporterer dem rundt i kroppen. Max. 25 – 35% af den daglige kost skal bestå af fedt. Ligesom kulhydrat findes der forskellige typer fedt.
Det kaldes det animalske fedt, da det kommer fra dyr. Det kaldes også ”det usunde fedt” fordi det har en negativ virkning på kroppens kredsløb. Det findes i fedt kød, bacon, smør, fede oste og mælkeprodukter, kager, chokolade og flødeis. Ud af det samlede fedt du spiser på en dag, skal du helst kun spise 1/3 fra denne gruppe.
Det enkelt og flerumættede fedt
Det kommer fra planter og havet og kaldes også ”det sunde fedt”, fordi det har en god virkning på kroppen. Det findes i nødder, avocado, madolier, oliven og fede fisk som laks, makrel, sild og ørred.
Så ud af det samlede fedt du spiser på en dag, skal du meget gerne spise 2/3 fra denne gruppe.
Fibre Kostfibre kommer fra plantematerialet i din kost. Kostfibre binder vand til sig og får tarmene til at arbejde hurtigere og bedre. Derfor skal man også huske at drikke rigeligt, når man spiser fiberrigt. Fibrene feder ikke, fordi de ikke omdannes til energi (kalorier), men de er alligevel med til at skabe en god mæthedsfølelse, der holder i lang tid. Vandopløselige kostfibre binder kolesterol og andre skadelige stoffer i tarmen og fører dem ud af kroppen. Denne udrensende effekt forebygger bl.a. hjertekarsygdomme og kræft. Frugt og grønt er de bedste kilder til vandopløselige fibre.