Kombinationen af højt fiber- og lavt sukkerindhold giver Levebrød yderligere fordele som fast basis for en kur. Det er nemlig med til at holde blodsukkeret konstant. Og det er en væsentlig faktor, når du skal undgå de usunde fristelser.
Hvis dit blodsukker falder, giver din krop nemlig signaler til hjernen, der frister dig til at få det i balance igen, og så stiger trangen til at snuppe en håndfuld slik eller andet, der kan ødelægge din kur.
Ud over at spise de rigtige ting, kan du også holde dit blodsukker i balance ved at spise mellemmåltider, som giver et ekstra tilskud til blodsukkeret mellem hovedmåltiderne.
Levebrødskuren er udviklet, så du hver dag skal spise tre hovedmåltider og et par mellemmåltider. Så er du sikret både mæthed og stabilt blodsukker.
Ovenover kan du se, hvordan Levebrød påvirker blodsukkeret sammenlignet med ris. Ris giver en hurtig påvirkning af blodsukkeret, som dog falder drastisk kort tid efter. Rugbrødet påvirker blodsukkeret noget langsommere og holder blodsukkerniveauet stabilt meget længere.
Et stabilt blodsukker modvirker trangen til at nippe til slikskålen eller småspise mellem måltiderne. Derfor er det også en god idé at spise et sundt og mættende mellemmåltid 2,5-3 timer efter hvert hovedmåltid, så blodsukkeret holdes stabilt.
Lækkersulten...
Det kan virke underligt, at man efter et stort måltid har trang til noget sødt. Men det er meget almindeligt, og det skyldes blandt andet, at kroppen først føler sig rigtig mæt, når både sult og appetit er tilfredsstillet.
På samme måde kan man have lyst til surt eller til salt.
Dine smagssanser er et vigtig redskab, for du vil først være rigtig mæt og tilfreds, når samtlige smagssanser er blevet stimuleret. Derfor er opskrifterne i Levebrødskuren designet, så de indeholder surt, sødt, salt, bitter og umami, der er de 5 grundsmage.